Besøg atelier og galleri MOKVIST på smukke Kølholt


KOM TÆT PÅ KUNSTEN

Galleri & Atelier MOKVIST på Kølholt åbner gerne sine døre for foreninger, kunstforeninger, kunstcirkler, virksomheder, gallerier og private grupper, der har lyst til en anderledes kunstoplevelse.


I galleriet kan I opleve mine værker i de omgivelser, hvor de bliver til, få et indblik i mit arbejde og høre om tankerne, processerne og historierne bag kunsten.

Jeres besøg kan tilrettelægges som en grundig introduktion til mit kunstneriske arbejde og med mulighed for spørgsmål og samtale – og naturligvis med mulighed for at se og købe kunst.


Besøget kan også være en inspiration til en kommende udstilling hos jer - eller indgå som et stop på en udflugt, med kunst og oplevelser i centrum.

Jeg har plads til grupper på op til +20 personer.


I kan medbringe frokost eller madpakker - og jeg giver selvfølgelig en kop kaffe eller te.


I kan se frem til en god oplevelse i mit atelier og galleri på slægtsgården Kølholt fra 1751 - midt i skønne Vejle Ådal.

Der vil også fra tid til anden være mulighed for at møde gæstekunstnere og opleve deres kunst i galleriet

Privacy policy

OK